Korup Motion


 Tips en venn
Printvennlig versjon

Nyt fra marathonverdenen.

Så er der igen lidt nyt fra marathonverdenen.


Søndag den 22. februar deltog jeg i fastelavnsmarathon i Horsens, hvor mange var klædt ud. Det var en festlig oplevelse, og på hver omgang (8 i alt) slog vi katten af tønden. Desværre blev jeg ikke kattekonge, men der manglede ikke fastelavnsboller efter løbet, det var ikke dårligt.

Så ugen efter skulle vores kortklub have brugt kassen, det var os der skulle arrangere en lille rejse og det blev til Barcelona. Tilfeldigvis var der lige et marathon i Barcelona mens vi var der, så jeg fik lige luftet løbeskoene endnu engang.

Barcelona Marathon er et udmærket løb, men med lange lige strækninger så lidt kedeligt. Men der var ikke noget at klage over, det var veltilrettelagt og forplejningen var i orden. Der var ca. 10.000 deltagere.

Efter løbet havde vi et par dage mere hvor vi fik nogle andre gode oplevelser.

Lørdag den 7. marts var der så endnu et løb, nemlig pølsemarathon ved Kalundborg, hvor vinderen vandt en halv gris. Ærgerligt...det blev desværre ikke mig.

Det var en udmærket tur med ca. 30 deltagere. Efter løbet var der så pølser til alle, inden turen gik hjemad igen.

 

Nu skal det jo ikke kun handle om marathon. så jeg vil lige sige, at det altid er hyggeligt at komme i løbeklubben hvor humøret altid er højt.

Hilsen Marathonveteranen