Korup Motion


Kirsten Kloppenborg Olsen - Månedens profil Maj 2012

Kirsten OlsenHvorfor begyndte du at løbe.
Jeg begyndte at løbe før det blev moderne. I Impuls bladet læste jeg for 25 år siden om opstart for begyndere med start  efter påske.
Jeg meldte mig ind i klubben og har siden løbet stort set to gange hver uge, hele året rundt.

Fordelene og ulemper ved at løbe i klub.
Det er godt at have en aftale, så kommer jeg af sted.
Det er dejligt at løbe på grusstierne i Hole Skov i sommer halvåret.

Om vinteren løber vi på cykelstien mod Tarup, fordi der er med gadelys i den mørke tid.

Vi har dog også nogle andre ruter.

Deltager du i klubbens arrangementer.
Jeg deltager normalt i klubbens arrangementer f.eks. fælles ture til andre løb, cykeltur ud i det blå og fællespisning efter løb.
En gang eller to om året har vi også en bustur til andre løb.
Der er efterårsfest med spisning og dans og løb til Flakhavens juletræ i december.
At løbe giver mig overskud i hverdagen og jeg ser frem til træningsaftenerne.

Hvilke andre interesser har du.
Som pensionist har jeg jo tid nok og dyrker også Yoga og sejler kajak på Vestfyn.

Redaktør:

Alex & Lone Lundahl. Tlf. 64 83 15 33.

mail: alundahl@mail.dk