Korup Motion


Ole Bentsen Hansen - Månedens profil Marts 2013

Ole Bentsen HansenHvorfor begyndte du at løbe.
Jeg har i hele min ungdom altid været meget aktiv og i super god form, men da jeg startede på ingeniørstudiet holdt jeg helt op med at dyrke sport. Det resulterede i at jeg tog mange kilo på og formen helt forsvandt. 14 år senere begyndte min arbejdsplads at fokusere meget på sundhed og der slog jeg til, nu skulle jeg i form igen.

Jeg blev udfordret af en kollega til at løbe halv Marathon og den udfordring tog jeg straks op med den betingelse at jeg måtte bestemme hvilken halv marathon vi skulle løbe (og det blev Korup halvmarathon 2011). Min første løbetur var rædselsfuld, jeg kunne kun løbe 2km med en pace på 7:30min/km. Jeg forsatte med at løbe hver anden dag og efter ca. 14 dage var de 5km nået. Vi bakkede hinanden rigtigt meget op på arbejde og holdt øje med om vi hver især også fik trænet, det var rigtigt godt.

Hvad fik dig til at løbe i klub.
At løbe alene er kun en konkurrence mod dig selv og der skal ikke meget til at overbevise sig selv om at det er okay at løbeturen idag ikke bliver så lang og tempoet knap så højt. Jeg var nået til et punkt hvor jeg ikke rigtigt forbedrede mine tider og da jeg havde indgået en aftale med en kollega om at vi skulle løbe H.C. Andersen marathon 2012 så måtte jeg vist hellere melde mig ind i en løbeklub. Det har jeg ikke fortrudt.

Hvor længe har du løbet i klub.
Siden sommeren 2012.

Fordele. Ulemper, ved at løbe i klub.
Fordele:
Når man løber med nogen som er bedre end en selv bliver man automatisk presset til at give sig lidt ekstra for at følge med, det kan man ikke når man løber alene.
Selvom man har en dårlig løbedag løber man ikke alene. Jeg kan huske en fra klubben der sagde "Vi løb ud sammen, vi kommer hjem sammen".
Ulemper:
Jeg har ikke opdaget nogen ulemper endnu.

Deltager du i klubbens arrangementer.
Jeg har ikke været medlem så længe så det er begrænset hvad jeg har kunne nå at deltage i. Men jeg har da deltaget i crossløbene hen over vinteren og skal selvfølgelig også løbe Korup halvmarathon igen.

Har du interesse i foreningsarbejde.
Jeg har ikke noget imod at give en hånd, men bestyrelse og tilsvarende er jeg ikke interesseret i.

Hvilke andre interesser har du.
Jeg har en stor passion for whisky (livets vand) og går derfor en del til smagninger. Ud over det interesserer jeg mig også for ishockey som er den sport jeg dyrkede som ung.

 

Redaktør:

Alex & Lone Lundahl. Tlf. 64 83 15 33.

mail: alundahl@mail.dk