Korup Motion


DGI Crossløb på Fyn, Åløkke skoven, Odense C.

Søndag d. 5. februar var det tid for det 8. crossløb, som samtidig var Fynsmesterskaber, denne gang henlagt til Åløkke skoven, Odense C.

Skrevet: 06.02.2017
image

Håbet om at Korup Motion ville stille med et større hold denne gang blev ikke til noget. Kun de trofaste, minus Henning som soler sig på Bali, mødte op. 
Nemlig Ole, Karsten og Kim, samt endnu engang Morten. Klavs og Jytte var der dog igen for at heppe på familien, og så fik vi også lidt opbakning, dejligt.

Vejret var lidt diset og et par plus grader og ingen vind, så det var faktik en dejlig formiddag. Starten var for enden af Mogensensvej, og ruten var igen på skovstier, skovbund, en fårefold og lidt asfalt.

 

Vi rundede også lige Sukkertoppen, faktisk en god rute. Vi løb 2 omgange på den godt 3,4 km lange rute.

Vi fik ingen Fynsmestre, men Kim fik igen igen en anden plads, men måtte dog dele sølvmedaljen, da det var nede på 1/10 dele af et sekund andenpladsen kom hjem. 

 

De andre fik ingen medaljer med hjem, men er sikker på at de havde en aldeles dejlig formiddag.
Næste løb er først d. 26. februar, i Kerteminde og sidste løb er i Glamsbjerg d. 13. marts.

Endnu en gang, løbehilsner Kim

 

Morten, Snapind cross 1 Karsten, Snapind cross Ole, Snapind cross 2