Korup Motion


Bogenseløbet 2016

Lørdag den 11. juni var der 5 og 10 km løb i Bogense. Vejret var herligt, langt over 20 grader og ingen vind, perfekt løbevejr.

Skrevet: 21.06.2016
image

Korup Motion stillede op med 11 m/k på 5 km og 8 m/k på 10 km, samt et par heppere, hvilket må siges at være en flot deltagelse. Nogle kørte i samlet flok fra KKIC, mens andre tog derhen på egen hånd.

 

På 5 km var bedste kvinde Janne Sørensen i 31,22 min, bedste mand undertegnede i 20,51 min (vinder af aldersgruppe 55-64) og bedste dreng Christian Jeppesen i 36,14 min (flot).

 

På 10 km var bedste kvinde (den eneste) Charlotte Roth i 50,10 min og bedste mand Leif Overgaard Larsen i 43,11 min. Jeg tror alle havde en god tur i den flotte natur rundt om og i Bogense, så i hvert fald kun glade og smilende løbere og tilskuere.

 

Grunden til den pæne deltagelse, skyldes måske også at Monika og Karsten havde inviteret til fadøl og (kæmpe) grillpølser.

Der var fyldt godt op på den store terrasse, hvor vi alle nød solen, den flotte have, vin, øl, sodavand, pølser, salat og til slut kaffe og kage. Det blev til nogle hyggelige timer i godt selskab, hvor snakken gik som benene gør det på vores løbedage, godt og velsmurt.

Fra mig og formentlig alle andre deltagere, skal lyde en kæmpe stor tak til Monika og Karsten for dette initiativ, håber det hermed er blevet en tradition :-)

Kim Kappel Christensen